Privat genoptræning i eget hjem i Storkøbenhavnsområdet og Nordsjælland

Har du eller din pårørende brug for hjælp til at komme fysisk tilbage til dagligdagen efter et længerevarende sygdomsforløb, pga. kronisk sygdom, efter operation, eller har du bare brug for et ”skub” til at være fysisk aktiv, så kan et individuelt tilpasset genoptræningsforløb i eget hjem med fysioterapeut, være en god løsning.

Genoptræning i eget hjem med mig er trygt, tillidsfuldt og har kun fokus på dig. Forløbet bliver sammensat efter dine ønsker og mål og  træningen tilpasses, så den passer til dit behov og hvad din krop kan klare.

Genoptræningen vil oftest bestå af øvelser der forbedrer din styrke, balance og/eller udholdenhed. Det kan være du har behov for nogle specifikke træningsøvelser helt afhængig af hvad din problematik er og hvad dit behov er.

Privat Fysioterapi i eget hjem

Nedsat bevægelighed eller smerteoplevelser kan hindre en succesfuld genoptræning. Der kan derfor være behov for fysioterapeutisk manuel behandling i form af skånsom ledmobilisering eller manuel vævsbehandling (f.eks. pga. stramt bindevæv).

Jeg tilbyder fysioterapeutiske behandlinger af:

  • Akutte rygsmerter eller nakkesmerter, f.eks ved discusprolaps.
  • Skulder-, knæ eller hofteproblemer
  • Muskelspændinger
  • Muskel-ubalance
  • Stramt bindevæv igennem øvelser (Fysio flow).

Og mange andre problemer med dit bevægeapparat. Kontakt mig og fortæl om dit problem.

Samarbejdspartnere

Jeg har et godt samarbejde med andre private faggrupper som f.eks ergoterapi eller sygepleje. 

Jeg samarbejder også med andre mobile fysioterapeuter i travle perioder. Det er erfarne fysioterapeuter som er særlig kompetente på genoptræning og fysioterapi i eget hjem.

 

djhke

Dette siger en af mine klienter



Det fysioterapeutiske forløb har haft helt afgørende betydning for min rekonvalescens, da Trine har formået at bringe liv i hoftesenen, som vi næsten ikke troede muligt
Jens Christensen
Pensionist